Hospitality Career
News
Talent søges

Om kampagnen

TAG DEL I KAMPAGNEN
TAG DEL I KAMPAGNEN

FRA TALENT TIL FAGLÆRT

FRA TALENT TIL FAGLÆRT

Mentorprojekt skal fastholde elever

HORESTA og 3F iværksætter med støtte fra Nordea-fonden nu et nyt toårigt projekt, der skal fastholde eleverne på hotel- og restaurantuddannelserne. Det vil ske ved hjælp af et mentorkorps bestående af passionerede unge fra branchen, som vil støtte og guide eleverne gennem deres første praktikforløb.

Hensigten er, at de unge mentorer på baggrund af deres egne erfaringer skal hjælpe eleverne gennem deres første praktik. Dette møde kan virke overvældende og er en del af forklaringen på, hvorfor hele 30 % af eleverne frafalder uddannelserne i dag.

Mentorerne skal via ung-til-ung-kommunikation fastholde ambitionen og støtte eleverne, så de gennemfører deres uddannelse, og antallet af faglærte i branchen på sigt øges.

Vi kalder projektet: Fra talent til faglært.

ENERGI & FÆLLESSKAB

ENERGI & FÆLLESSKAB

Flere unge skal vælge erhvervet

I 2019 iværksatte HORESTA og 3F en digital brandingkampagne Hospitality Career, der skulle styrke kendskabet til hotel- og restauranterhvervet blandt de 15-20-årige i Danmark. Målet var – og er – at flere unge skal få øjnene op for og vælge branchens mange spændende uddannelses- og karrieremuligheder.

Den grundlæggende kampagnehistorie er, at en karriere i vores branche er en livsstil. Vel at mærke en livsstil, der bygger på det mange unge forbinder med et godt liv og en god karriere. Det er energi, passion, fællesskab og faglig stolthed. Det er den internationale atmosfære og muligheden for at få ansvar hurtigt. Det er oplevelser – både dem man får personligt og dem, man er med til at give andre.

Kampagnen Hospitality Career er synlig på Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube og er til dagsdato blevet vist 3,2 millioner gange i den unge målgruppes newsfeed.

EN DEL AF KAMPAGNEN

EN DEL AF KAMPAGNEN

Bak op om kampagnen

Har jeres erhvervsskole eller virksomhed lyst til at tage del i projektet, kan det ske på flere måder:

Spot en mentor! Hvis I kender en dygtig, nyudlært ung, som både ville være en god mentor for en igangværende elev og en god ambassadør for branchen, så indstil vedkommende allerede i dag. Skema og kontaktinfo nedenfor. Vi udvælger projektets mentorer på baggrund af jeres indstillinger.

Få eleverne på Talentlisten! Talentlisten er til unge, som overvejer en uddannelse i hotel- og restauranterhvervet eller allerede er i gang. Via Talentlisten modtager de unge informationer om de forskellige uddannelsesveje, kommende events, vigtige deadlines og har mulighed for at møde projektets mentorer.

Brug kampagnens materialer! I gerne må bruge vores logoer, film og fotos på jeres hjemmeside, til præsentationer eller i andre sammenhænge, hvor det er relevant. Husk at kreditere projektet: ”Fra talent til faglært” ved brug.

For yderligere oplysninger om kampagnen ”Hospitality Career” og mentorprojektet ”Fra talent til faglært” kontakt projektleder.

Skema


KAMPAGNELOGOER