TIL DIG, DER ALTID
ER MED I KØKKENET
TIL DIG, DER ALTID
ER MED I KØKKENET
Er du kreativ og vild med at lave mad til familie og venner? Er du altid på jagt efter de bedste råvarer, og kan du bruge timer på at ramme den helt rigtige balance i en bearnaisesauce?
Så er en karriere som kok noget for dig
Drømmer du om at arbejde på en verdensklasserestaurant med Michelin-stjerner? Eller vil du være specialist i sushi, stege byens bedste bøffer – eller åbne din egen restaurant? Måske drømmer du om at rejse ud og få styr på det asiatiske køkken – få ansvaret for kantinen i en virksomhed eller få en fremtid som køkkenchef?
Hvad end du drømmer om, er der et hav af muligheder som kok.
Godt håndværk, god smag og gode oplevelser. Det er det, alting handler om, når du er kok. For uanset hvor du arbejder, er det dig, der står med ansvaret for at tilberede, sammensætte og anrette maden på en appetitvækkende måde til glæde for andre. Det er det, der er dit drive. At glæde andre gennem sprudlende kreativitet, godt håndværk og fantastiske smagsoplevelser.
Bliv kok. Du har talentet. Vi har mulighederne.
du kan arbejde
i hele verden
åbne din egen
lille restaurant
arbejde med gastronomisk innovation
blive køkkenchef
måske stjernekok på en gourmetrestaurant
ELEVLØN UNDER
UDDANNELSEN
ELEVLØN UNDER
UDDANNELSEN
Fremtiden som kok
Der er mange karrieremuligheder som kok. Du kan arbejde på en lille hyggelig kro, a la carte restauranter eller et stort fancy hotel. Du kan blive selvstændig eller få arbejde i udlandet, for danske kokke er internationalt kendt for deres høje, faglige niveau. Du kan arbejde med produktudvikling og gastronomisk innovation – eller blive underviser, madkonsulent eller sågar smagsdommer.
Valget er dit.
Som kok er intet givet på forhånd. Uanset hvor du begynder, vil du gennem hele din karriere kunne skifte retning alt efter, hvor du er i livet, og hvad du har lyst til. Det gælder også, hvis du på sigt har fået lyst til at læse videre – så kan du med en erhvervsuddannelse få adgang til erhvervsakademiet, som med en bachelor i hånden er adgangsgivende til en kandidatgrad på universitet.
PASSION & PERFEKTION
ER KODEORD
PASSION & PERFEKTION
ER KODEORD
Sådan bliver du kok…
Uddannelsen tager i alt 4 år og 3 måneder og kombinerer skoleundervisning med spændende praktikforløb. Der er et hav af praktikmuligheder i hele landet og helt sikkert en, der matcher din karrieredrøm. Så tjek det ud nu! Og husk; du får elevløn undervejs – helt op til 17.000 kr. pr. md. i sidste del af uddannelsen.